Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Munkebjerg logo
Mobil menu

Observatoriet

Velkommen på Munkebjergskolens Observatorium 

Observatoriet holder - uanset vejret - offentlige forevisninger på udvalgte aftener fra midt i september til slutningen af marts. Som udgangspunkt er det mandag kl. 20, men andre ugedage og tidspunkter kan lejlighedsvis forekomme. På grund af observatoriets størrelse er der kun plads til et begrænset antal deltagere, hvorfor plads skal reserveres forud via dette link: https://www.supersaas.dk/schedule/forevisning/Forevisning 

Reservationer kan foretages fire uger forud, og skal være foretaget senest kl. 12 samme dag. Kalenderen udfyldes med navn og e-mail med én deltager pr. linje. For ikke at optage unødig plads for andre interesserede, er reservationen bindende. Vi forbeholder os ret til at aflyse, såfremt der er for få tilmeldte.

Entréprisen er kr. 20,- pr. person. Medlemmer af Munkebjergskolens Observatorium har gratis adgang til alle ordinære offentlige forevisninger, men skal ligesom øvrige deltagere reservere plads.

Vi kan i sagens natur ikke garantere klart vejr hver aften. Hvis der mod forventning er overskyet, bliver der i stedet vist et planetarieprogram og fortalt om stjernehimlen og svaret på de mange spørgsmål, som rejses undervejs.

Af og til afholdes der særforevisninger på andre tidspunkter i forbindelse med særlige astronomiske begivenheder. Sådanne forevisninger vil fremgå af vores Facebook-side, https://www.facebook.com/odenseobservatorium, ligesom de også vil fremgå af reservationskalenderen.

Mindre grupper har mulighed for at aftale et besøg udenfor de faste åbningsdage/aftener. Nærmere oplysninger om muligheder og pris fås ved at sende forespørgsel pr. mail til info@munkebjergskolensobservatorium.dk

Nyheder: 

For nyheder om begivenheder og særarrangementer henviser vi til vores Facebook-side: https://www.facebook.com/odenseobservatorium