Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO2

Klub Grundlag

 

Indhold 

I SFO2, aka “Klub4U”, er der mulighed for at hygge sig i caféen med forskellige spil, snak med hinanden eller de voksne/børn der passer caféen, hvor man kan købe et let udvalg af spise og drikkevarer.

I de tilstødende lokaler har vi en bred vifte af beskæftigelses og spille muligheder, såsom: Airhockey, Pool, Dart, Bordtennis, PS4 samt et computerrum hvor der er mulighed for at dyrke e-sport. 

Der bliver løbende igangsat turneringer. Vi benytter os af "belønningspædagogik" når vi afholder vores små turneringer og konkurrencer, i det at vi belønner vinderen med en præmie.

Vi laver forskellige kreative ting i vores Krea-værksted, hvor man kan deltage.

Derudover har vi adgang til Hal og Gymnastiksal hvor vi spiller bold i forskellige afskygninger.

Vi har en ugentlig maddag. Her tilbyder vi en enkel ret hvor vi tager hensyn til dem der ikke må spise svinekød

Vi afholder en gang imellem arrangementer sammen med "ældste team" som består af 2. 3. årgangs SFO-afdelinger. Her arrangerer vi storkampe, båldage, juleklip etc... Her styrker vi relationerne på tværs af årgangene...

En gang om måneden, i sommerhalvåret, mødes vi med 2 andre SFO2’er og laver fælles aktiviteter. Det drejer sig om SFO2'erne på Hunderupskolen og Rosengårdskolen. Dette med henblik på at øve børnenes evne til at, møde nye mennesker, udenfor deres komfortzone, da fritidstilbuddet efter 4. klasse, vil være et fælles tilbud for alle børnene fra forskellige skoler. 

Vi inviterer alle forældre på 4. årgang, til en"stående kop kaffe" eller is-vand, samt hyggeligt samvær med jeres børn, i åbningstiden...


Pædagogiske Læreplaner for SFO2 aka “Klub4U"

 

  • Personlighedsudvikling og sociale kompetencer
  • Hver dag har vi åbent i caféen som er en god katalysator for dialog og samtale.
  • Eleverne får talt og hygget efter en lang skole dag og har her muligheden for at etablere legeaftaler.
  • Skærmfri de første 30 min.
  • Et ugentligt børnemøde.

 

Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer

 

  • Diverse turneringer.
  • Kreativt værksted.
  • Cykelture.
  • Ture til andre skoler m fællesaktiviteter.
  • E-Sport - samarbejde i et virtuelt univers.
  • Én ugentlig maddag - Tirsdag
  • Mødet med kultur og natur 
  • Cykelture til grønne områder og andre steder i nærområdet
  • Båldage
  • Samarbejde med andre skoler og ekskursioner til disse




Mobil regler i Klubben

 

  • Vi inddrager ikke børnenes mobiltelefoner. Men man må ikke være “på” sin telefon, når man er i klubben. Man må bruge den til at lave aftaler med sine forældre eller til planlægning af legeaftaler.
  • Der vil også være mulighed for at bruge Klubbens telefon. Både til indgående og udgående opkald.
  • Der kan gives dispensation til at bruge sin telefon til aftalte formål.

 

Klub4U’s tlf.: 30661109

 

IT og digitale omgangsformer

E-sport er den hurtigst voksende sportsgren i Danmark. Mange ungdomsuddannelser og sportsforeninger har deres egne afdelinger med E-sport, der kan bidrage med at udvikle den enkeltes faglige og sociale færdigheder. Det er vores mål at børnene i SFO2 får et indblik i de muligheder E-sport giver nu og i fremtiden.

Mange børn starter deres kontakt med den digitale verden i 10-12 års alderen på egen hånd. Det er vores mål at sikre at denne kontakt sker i et samspil med pædagogerne i SFO2, så børnene bliver opmærksomme på de faldgruber, de risikerer at støde på.

I SFO2 har vi 5 stationære computere og 1 Playstation 4 som børnene kan bruge. Der kan spilles spil som vi har godkendt til brug ud fra en vurdering af egnethed til aldersgruppen. Alle spillene har PEGI-12 aldersgrænse eller derunder.

I er, som forældre, velkomne til at henvende jer, hvis I ikke ønsker at jeres barn spiller spil, når de er i SFO2.


 

Børnesyn

 

Vi mener at det er vigtigt for børn at have muligheden for at styrke og skabe relationer i et frirum som er deres - et frirum, hvor det foregår på deres egne præmisser.

 

Børnene skaber sig selv i samspil med andre. 

Børnene oplever at blive taget alvorligt, der udvises respekt, anerkendelse, omsorg og støtte.   

Barnet skal føle sig velkommen og værdifuldt i fht. fællesskabet og opleve sig som betydningsfulde.

 

Når børn mødes i SFO, er fritidspædagogikken i centrum, den er med til at skabe og udvikle børnekulturen. Arbejdet med børnekultur i SFO’en handler blandt andet om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden med hensyn til børnenes interesser og at give børnene mulighed for at udfolde sig i forskellige fællesskaber og oplevelsesrum.